Windows 9x og Me Trimning

Hvordan du får Windows til at arbejde hurtigere

 

En gennemført guide til et hurtigere Windows

På Slow PC.dk kan du følge en dansk trin-for-trin guide, der hjælper dig til et hurtigere Windows.

Hvis du er usikker på processen, eller bare den utålmodige type, så findes der også en hurtig-løsning på et langsomt Windows her.

Læs mere: Gør din langsomme PC hurtig igen på Slow PC.dk


Fjern unødvendige filer:

Der kommer hurtigt til at ligge en dynge unødvendige filer på computeren. Ikke alene optager de diskplads de kan i sidste ende også gøre computeren langsommere, og i nogle tilfælde få programmer til at gå ned.

For at få det hele til at virke optimalt, er det vigtigt at få "støvet" lidt af. Diverse .tmp filer o.l. optager ikke alene diskplads, de kan også gribe forstyrrende ind når der er mindst brug for det.

Læs mere: Ryd op på Harddisken

Ryd op i startende programmer:

Der kører ofte mere i baggrunden end man aner. Hvis mange programmer bliver startet op sammen med Windows vil der være færre ressourcer til rådighed. Med bl.a. Værktøj til Systemkonfiguration (msconfig) kan du begrænse antallet af startende programmer.

Læs mere: Spar ressourcerne

Få samling på filerne:

En høj fragmentationen af filerne gør ikke alene computeren langsom, men kan i yderste konsekvens være skyld i decideret nedbrud.
Diskdefragmentering samler filerne og flytter dine programmer så de starter hurtigere.
Derfor er jævnlig defragmentering et "must" hvis computeren skal arbejde optimalt.

Læs mere: Diskdefragmentering

Check at din harddisk kører med DMA:

Ofte er aktiveringen af DMA (Direct Memory Acces) overset. Især efter formatering og ren installation af Windows.
Check at du har aktiveret DMA i Enhedshåndteringen.

Læs mere: Aktivèr DMA

Udnyt din harddisk optimalt med FAT32:

En drev der køre med FAT32 er både hurtigere og udnytter pladsen bedre.
Windows 98 og Windows ME kan konvertere drev til FAT32.

Læs mere: Højere ydelse med FAT 32

Få Hardwaren til at arbejde maksimalt:

For at hardwaren i din computer kan arbejde sammen med softwaren, er det nødvendigt med Drivere.
Derfor vil en opdatering af Drivere ofte give bedre ydelse. Det gælder især grafikkort, modem, og netværkskort.

Læs mere: Opdatering af Driver

Hurtigere adgang til tidligere anvendte filer:

Du kan angive Computerens Rolle til Netværksserver, så gemmes der lidt mere i Cache.

Læs mere om hvad og hvordan: Computerens Rolle

Hukommelsesstyring:

Windows "tweaking" på godt og ondt. Indstillingerne af hvordan Windows bruger Cache og udnytter hukommelsen (RAM) har indflydelse på hvor hurtigt programmer kan afvikles. Windows 98 og ME er gode til selv at styre Vcahce og hukommelse, men der kan være undtagelser. Ændringer i Vcahce kan være en fordel i Win95.

Læs mere: Optimering af Hukommelsesstyring

RAM og Tweaks

RAM er den bedste og nemmeste hardware opgradering, her får du et par tips om hvordan du kan udnytte dem bedre.

læs mere om: RAM

Skærmindstillinger giver også et lille nøk:

Især hvis din processor og dit grafikkort bliver udnyttet til det sidste, er deaktivering af Active Desktop og udjævning af kanter på skrifttyper aktuelt.

Læs mere: Trim Desktoppen

Specielt for Windows Me:

Et par tips til Windows ME

Få lidt mere fart og stabilitet i din Internet Explorer browser.

Trim Internet Explorer

Optimer Registreringsdatabasen:

Start/genstart computeren i DOS og skriv følgende kommando:
scanreg /opt /fix

Registreringsdatabasen vi så blive komprimeret og rettet for fejl. Når den er færdig skriver du så exit eller win så startes Windows.

I Windows ME bruger du DOS prompten i Windows (Tilbehør), hvis dit tastatur skriver & i stedet for / skal du bruge - tasten for at skrive /
Lidt tricky men efterhånden finder man jo ud af hvordan engelsk tastatur virker :-)

Deaktiver automatisk opdatering:

Både Internet Explorer og diverse programmer bl.a. Zonealarm er som standard indstillet til at søge efter opdateringer. Det tager både ressourcer og båndbredde. Det har ikke den store betydning til normalt brug, med en hurtig Internetforbindelse, men hvis du oplever forstyrrelser er det nok en god idé at opdaterer manuelt.
I Internet Explorer deaktiveres det i Internetindstillinger/Avanceret.

I Windows ME findes der også Automatiske Opdateringer i Kontrolpanelet.

Men husk at opdatere manuelt fra tid til anden.

Antivirus:

De fleste antivirus programmer har indstillinger til hvor "aggressive" de skal være i deres kontrol.
Det er selvfølgeligt et valg mellem sikkerhed og hurtighed, og hvis du nedsætter sikkerheden i den aktive kontrol skal du huske at køre jævnlig scanning af ALLE filer. Det vil normalt være nok at antivirusprogrammet scanner ved åbning af filer.

Firewalls:

Nogle Firewalls bruger også mange ressourcer. F.eks. de seneste versioner af Zonealarm. Hvis du bruger Windows' Deling af Internet (ICS) har du faktisk en firewall (NAT type). Den gør dog ikke computeren "usynlig", og du har ikke kontrol over hvilke programmer der går på nettet, men den beskytter mod hackere.
I tvivl? Så få checket om din computer er hackersikker hos grc.com

Check computeren online hos:

Et gratis check af din PC

  Tilbage     Til øverst på siden

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!