Windows 9x og Me Trimning

Nye "roller" til computeren

 

Hvad og hvorfor:

Under mine eksperimenter med alverdens forskellige programmer og "tweaks" opdagede jeg muligheden for at ændre værdierne for hvor mange genveje til mapper og filer der gemmes RAM.

Som nævnt i Computerens Rolle har Windows 3 forskellige indstillinger. Jeg har lavet nogle filer der giver mulighed for ydeligere roller.

Anvendelse:

Disse nye roller til din computer vil forøge mængden af genveje til filer og mapper der gemmes i Windows Cache.
Det vil bidrage til at Windows kan hente flere informationer fra RAM i stedet for at lede på harddisken.

FS_mod1.reg er beregnet på at computere der har mindst 32MB RAM og helst 64MB RAM eller mere.

FS_mod2.reg er beregnet på computere med mindst 128MB eller mere, og for dem der aldrig kan få nok ;-)

 

Filen FS_mod1.reg indeholder tre nye indstillingsmuligheder:

  • Mega Cache:
    Gemmer 24576 genveje til filer (NameCache) og 224 genveje til mapper (PathCache).
  • Stor Cache:
    Gemmer 12032 genveje til filer (NameCache) og 192 genveje til mapper (PathCache).
  • Mellem Cache:
    Gemmer 5120 genveje til filer (NameCache) og 128 genveje til mapper (PathCache).

 

Filen FS_mod2.reg indeholder to nye indstillingsmuligheder:

  • Super Server:
    Gemmer 65536 genveje til filer (NameCache) og 272 genveje til mapper (PathCache).
  • Power Server:
    Gemmer 40960 genveje til filer (NameCache) og 236 genveje til mapper (PathCache).

 

Installering:

  1. Dobbeltklik på den FS_mod fil du vil bruge og klik OK.
  2. Du får nu meddelelse om at filen er tilføjet i Registreringsdatabasen.
  3. Højreklik på denne Computer, vælg Egenskaber. Gå til fanen Ydeevne, klik på knappen Filsystem og du kan nu vælge hvilken rolle computeren skal have.
  4. Genstart computeren.

 

Bemærk:

Disse indstillinger skader ikke computeren og du kan altid gå ind og ændre Computerens typiske rolle til tidligere indstilling.
Der vil blive brugt lidt mere af RAM lageret til cache. Mega Cache vil bruge ca. 1MB og Super Server ca. 2,5MB. Det kan i yderste konsekvens give mindre arbejdsrum til visse programmer, med forringelse af ydeevnen til følge. Derfor er det noget du skal prøve dig lidt frem med. Der er jo i alt 5 muligheder at vælge imellem. Hvis du har RAM nok behøver du ikke bekymre dig om den side af sagen.
Jeg har testet samtlige indstillinger på flere computere med mellem 32MB og 196MB uden problemer. Generelt blev ydelsen forbedret under forskellige betingelser.

Download:

FS_mod1.reg og FS_mod2.reg samt printervenlig vejledning:

fs_mod.zip

 

Feedback modtages gerne:
For at kunne imødekomme eventuelle behov for ændringer og give bedre vejledning i hvilke der virker bedst til hvad, må du gerne sende kommentarer om dine oplevelser med de nye indstillinger til johnny@wintip.dk. En anmeldelse jeg må offentliggøre på her på Wintip.dk er også velkommen. Husk at opgive data for din computer og hvad den bliver brugt til, samt hvor du har mærket forbedringer eller måske forringelser. Du bestemmer selvfølgelig selv hvor anonym du ønsker at være.

  Tilbage     Til øverst på siden

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!