Artikler

Cleaners

Opdateret: 10-02-20031

Udrensning på godt og ondt:

Selv om jeg anbefaler at rydde godt op en gang imellem så kan det jo blive for meget af det gode. Det gælder specielt i Registreringsdatabasen (Registry), hvor vigtige nøgler/strenge kan blive fjernet hvis ikke det program der bruges til at rydde op i Registreringsdatabasen er designet til den Windows version det bruges på.

Registreringsdatabasen:

Der findes en del forskellige programmer til at rense Registreringsdatabasen for ugyldige filer, selv brugte jeg i lang tid Microsofts Regclean 4.1a og System Check i Norton Utilities. Det virkede fortrinlig i Win 98 indtil DirectX7 blev installeret. Begge slettede nemlig nogle DirectX 7 Input filer. Det løste jeg i Norton ved at ignorere "fejlen", og med Regclean ved at lave en .reg fil der genskabte de fjernede filer.
Med DirectX 8 er der ingen problem i Norton Utilities, men stadig i Regclean. Men Norton har den fordel at man selv vælger hvad der skal slettes, og der er også mulighed for at ignorere filer.

Det seneste skud på stammen af programmer til oprydning er RegCleaner, et lille hurtigt og velskrevet program af Jouni Vuorio. Det kan bruges i alle Windows versioner til og med Windows XP. Regcleaner er nu afløst af JV16PowerTools (også af Juoni Vuorio), og har en vifte af små programmer til oprydning.

Gendannelse:

Hvis du opdager fejl efter du har ryddet op, så gemmer både i RegCleaner, MS Regclean en "undo" fil der ved dobbeltklik skriver de slettede nøgler i Registreringsdatabasen igen.

Norton Utilites har også en en gendannelse funktion.

Langt de fleste reparationsfiler til Registreringsdatabasen, der  kan findes på nettet passer også til de danske udgaver af Windows.

Unødvendige filer:

Her tænker jeg mest på midlertidige filer (.tmp) kan fjernes med jv16PowerTools.
Her springer jeg nu over de forskellige log filer. Jeg bruger mine log filer til fejlfinding. Til gengæld sker der ikke noget ved at slette rester af installationsprogrammer i Temp mapper.

Læs evt. guiden til: jv16PowerTools

Links:

jv16PowerTools:
http://www.vtoy.fi/jv16/index.php

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!