Artikler

Partitioner

Opdateret: 10-02-2003

Flere partitioner på harddisken:

Efterhånden er de store harddiske på nye computere delt i 2 drev (partitioner). Det kan have sine fordele.
For det første kan du gemme vigtig data på D: drevet så går de ikke tabt selvom det skulle blive nødvendig at formaterer C: drevet. Dette kan man selvfølgelig også drage nytte af på mindre drev.

Flere partitioner er nødvendigt hvis du vil have mere end et styresystem installeret - såkaldt Dualboot (eller multiboot) hvor man kan vælge hvilket computeren skal starte i.

Planlæg Partitionering:

Nogle gange kan det være en fordel med mere end 2 partitioner. Hvis der tages et Image af f.eks drev C: som backup, kan det være en fordel hvis drevet indeholder så lidt som muligt. Ellers tager oprettelsen af et Image rigtig lang tid, og det samme gør gendannelsen fra et Image. Som eksempel kan en harddisk være delt i tre Partitioner, en til Windows, en til programmer og spil, og sidst en til dokumenter, mail og andet der helst ikke skal gå tabt. Det er vigtig at vide hvad man vil have hvor og hvor meget det cirka fylder. På C: drevet med Windows skal der jo også være god plads til Swapfil/Sidefil, der dog kan flyttes til et andet drev. Til en ren Windows 98 installation uden yderligere programmer, vil jeg anbefale mindst 1,5GB. Til Windows ME mindst 2GB. Til Windows 2000mindst 2GB + 1,5 gange RAM mængden. Til Windows XP mindst 3GB + 1,5 gange mængden af RAM.

Men mange partitioner er heller ikke lykken. Der skal være en god grund til at have mere end 2. Det er trods alt nemmest, hurtigst og mest overskueligt at lave undermapper i Dokumenter til at opbevare forskellige filer i. Og hvis du får behov for at formaterer Windows drevet skal alle programmer alligevel geninstalleres uanset om de ligger på et andet drev. Sidst men ikke mindst, så kan en mappe jo ændre størrelse til enhver tid - mens det er noget vanskeligere og tidskrævende, at ændre størrelsen på en partition uden at miste data.

Programmer til partitionering.

Der findes flere programmer der kan inddele harddisken i partitioner. Hvis der er tale om en ren harddisk, hvorpå der skal installeres Windows, kan FDISK bruges. FDISK findes på Windows 98/Me Startdisketten og i DOS.

Advarsel  FDISK sletter alt på harddisken når du laver partitonerne.

I Windows 2000 og XP er der mulighed for at oprette drev under installationen. Efter installationen bruges Diskhåndtering til at oprette flere.

På en tom harddisk, vil jeg anbefale altid at bruge FDISK, eller Windows Installationsprogram/Diskhåndtering (2000 og XP).

Hvis der er tale om en harddisk med et kørende Windows findes der flere muligheder. Det mest kendte er Partition Magic fra Power Quest. Det er et professionelt program med mange muligheder. Det kan oprette nye partitioner, ændre størrelsen på de eksisterende, flytte mapper og programmer og meget andet. Med PM kan du oprette/ændre partitioner uden at miste data (backup anbefales dog). Det koster til gengæld omkring 900,- kroner.

Hvis du vil vide mere om Partition Magic kan du læse:
Guide til brug af PartitionMagic her på wintip.dk

Hvis du kan leve med at skulle gøre lidt manuelt arbejde findes der flere gratis programmer der kan dele en "kørende" harddisk i partitonerer. FIPS kan oprette en ny partition. Ranish Partition Manager har mange flere funktioner, samt en bootmanager hvis der skal laves dualboot. Du skal være opmærksom på at hvis du vil flytte f.eks programmer og spil til et andet drev er du nødt til at afinstallere og geninstallere. Programmerne kan du finde i Download afsnittet.

PC-World har en god dansk artikel om FIPS:
https://www.idg.net/english/crd_font_526756.html

I Windows 2000 og XP kan Diskhåndtering - del af Administration - bruges til at oprette drev på tomme harddiske (ellers bliver de i hvert fald tømt), partititoner på ikke allokerede drev, men ikke til at ændre størrelsen på eksisterende uden tab af data!

Advarsel Uanset med hvad og hvordan du vælger at partitionerer din harddisk så tag backup af dine dokumenter. Det kan ende med at du må starte helt forfra, og installerer Windows og dine programmer igen !

 

Tilbage    Til øverst på siden

 

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!