Tricks til billigere hotel og fly

At rejse er at leve – men det koster også mange penge. 2 af de store omkostninger forbundet med rejse er fly og hotel.

Og der er faktisk mange ting du kan gøre for at mindske omkostningerne til netop de to. Vi kigger nærmere på dem her – og måske lykkes vi med at købe dig en dag eller to ude at rejse:

 

Bestil fly 6 uger før

Flypriserne skifter hver eneste dag, og du kan ikke forudsige, hvornår du køber den præcis billigste billet for lige netop din rejse.

Men der er flere ting, du kan gå ud fra.

Hvis du skal rejse længere – ud af Europa – er billetpriserne som regel billigst 6 uger før afrejse.

Hvis det er en kortere rejse inden for Europas grænser, kan du nøjes med at bestille 4 uger før.

Husk at bruge sammenligningsportaler – som BilligeFlybilletter.net – for at finde de billigste priser.

 

Overvej AirBnB som alternativ til hotel

Et hotel i København kan nemt koste dig på den grimme side af 1000 kroner om dagen. Det er mange penge – og det er det samme scenarie i København som Paris, Berlin, London og mange af de andre store europæiske byer.

Som alternativ kan du booke med portaler som AirBnB eller Wimdu. Her lejer du af en privat, og selvom det også sagtens kan være dyrere end at leje et hotelværelse, kan du være heldig og finde små, private værelser til mindre.

Som bonus vil den lokale ofte gerne hjælpe dig til at få det meste ud af din tur og AirBnB og Wimdu bliver således også en mere personlig oplevelse end med et hotelværelse.

 

Slet dine cookies

Flyselskaber, hotelsider og alle andre websites du besøger samler cookies ind om dig. Cookies er små statistikfiler på din computer, websitet så kan indlæse næste gang, du besøger. Hvis et flyselskabet kan se, du har kigget på den samme rejse mange gange betyder det, du er tæt på at købe; og så kan flyselskabet godt finde på at sætte prisen op for dig, men ikke alle andre.

Derfor vil du ofte opleve lavere billetpriser, hvis du sletter dine cookies lige inden du skal til at købe – for så ser det ud som om, du er en førstegangsbesøgende og ikke en, der har været inde at kigge 10 gange om dagen forinden.

 

Rejs til Asien om sommeren

Det sidste tip handler specifikt om Asien: En foretrukken rejsedestination for mange danskere særligt i vinterhalvåret. Når vejret bliver sløjt i Danmark, er det fantastisk i Thailand, Vietnam og Filippinerne.

Men hvad så med om sommeren?

Om sommeren er vejret også godt særligt i Sydøstasien, men her er der ingen turister. Netop derfor skal du rejse dertil. Udbud og efterspørgsel dikterer, at når alle de andre ikke rejser til Sydøstasien i vinteren, kan du gøre det super billigt.

Og så godt er det danske sommervejr jo heller ikke.

Flyv med Norwegian til Bangkok direkte med 787-Dreamlineren og nyd en tur, hvor der næsten ingen andre turister er.

God fornøjelse.

 

    Kontakt/ Mail  

Wintip.dk

Jeg håber du får stor fornøjelse af Wintip.dk. Har du ris, ros,eller kommentarer er du velkommen til at sende en mail.

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!