Guides

Registreringsdatabase Tweaks - Windows 2000 og XP

Publiceret 24-10-2001

Her finder du forklaring på hvor i Registreringsdatabasen du kan ændre indstillingerne i Windows 2000 og XP.
Bemærk at det kan medføre alvorlige problemer hvis der laves fejl, eller slettes noget i Registreringsdatabasen. Det vil være en god idé at Eksportere (kopiere) de eksisterende nøgler, så du kan gendanne dem hvis der skulle ske fejl. Husk at ændringer i Registreringsdatabasen først træder i kraft efter genstart af computeren.

Hvad de forskellige begreber betyder forklares på: Begreber til Internet trimning

RWIN:

RWIN (Recieve Window) er efter min mening den indstilling der har størst betydning for hvordan du er i stand til at udnytte forbindelsen. Hvilken værdi der er bedst afhænger af hvor hurtig en Internetforbindelse du har.
RWIN skal være en multiplikator af MSS (MTU - 40 = MSS).

RWIN kan angives i nøglen:
HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\CurrentControlSet\Services\Tcpip\Parameters
Opret to nye DWORD værdier der og navngiv dem hhv.:
GlobalMaxTcpWindowSize
og
TcpWindowSize
Rediger strengens værdi til 44 gange MSS = 64240 hvis du har ADSL (PPP).
OBS: Værdierne her er opgivet i decimal - husk at flytte prikken til Decimal i redigeringsruden.

Du kan også bruge meget højere værdier hvis du aktiverer RFC 1323 skalering. Det gøres (under samme nøgle som til RWIN) ved at oprette en DWORD værdi der hedder:
Tcp1323Opts (Opts er med stort O som i Optimering). Sæt værdien til 1
Med RFC 1323 skalering kan du anvende RWIN værdier som 128480, 256960 eller 513920.

Selve værdien kan der eksperimenteres lidt med, det kommer lidt an på hvor hurtig din internetforbindelse er.  Alt for stor en værdi kan gøre at siderne på nettet "hænger" lidt, mens en for lille virker som en flaskehals.

Internet Explorer:

Max Connections Per Server er en begrænsning i alle web browsere for at overholde RFC2068 protokollen. Den er lavet for ikke at overbelaste Internettet/Servere og gælder for HTTP 1.1. De fleste browsere har også begrænsning på HTTP 1.0 servere hvilket ikke er medtaget i RFC2068. Standard i IE er 2 filer for HTTP 1.0 og 4 for HTTP1.1. Hvis du vil ændre Internet Explorers indstillinger gøres det i nøglen:
HKEY_CURRENT_USER\
Software\Microsoft\Windows\CurrentVersion\InternetSettings
Opret en ny DWORD værdi og navngiv den:
MaxConnectionsPer1_0Server
Rediger DWORD værdien til det antal du ønsker f.eks. 8
OBS: Husk at sætte prik i Decimal når du redigerer (hvis du bruger mere en etcifrede værdier).
Hvis du vil ændre det for http1.1 skal DWORD værdien hedde:
MaxConnectionsPerServer

 

Til netrimning indeks

Links:

INFO: WinInet Limits Connections Per Server 183110:
https://support.microsoft.com/default.aspx?scid=183110

 

 

Wintip.dk

Internet trimning

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!