Windows XP - Konfiguration

Indstillinger for skærm i Windows.

Publiceret: 17-05-2003

Skærmens indstillinger har betydning for ydelsen. Forstået på den måde at jo højere opløsning, opdateringshastighed (frekvens), og farvedybde samt jo flere effekter des tungere bliver grafikken. Til gengæld har både opløsning, farvedybde og opfriskningshastighed stor betydning for din komfort, og hvordan du oplever grafikken.

Med andre ord gælder det om at finde et kompromis mellem ydelse og komfort. På computere med kraftige processorer, og grafikkort behøver man ikke skele meget til ydelsen. Computeren skal nok afvikle grafikken gnidningsløst uanset indstillingerne - selv med Windows XP der er har en temmelig "tung" grafisk flade. Her vil jeg godt indskyde, at selve skærmen også har afgørende betydning. Det er oftest skærmen der sætter grænsen for hvor høj opløsning og frekvens, der kan bruges.

Indstillingerne og deres betydning:

Skærmens og skrivebordets indstillinger ændres ved at højreklikke på skrivebordet og vælge Egenskaber.

Fanen Indstillinger:

Her findes indstillingerne for skærmopløsningen opgivet i pixels. Jo højere opløsning des større skrivebord for du til rådighed - det betyder så at skrift og ikoner bliver mindre (din skærm har jo stadig samme størrelse). En stor skærmopløsning kræver mere af grafikkortet.

Farvekvaliteten kan også justeres her. Ægte farver i 24 eller 32 bits er absolut det kønneste, men kræver igen lidt mere af grafikkort og CPU end 16 bits farver.

For at komme til flere indstillingsmuligheder klikkes på knappen "Avanceret".

 

Avancerede indstillinger:

Her kan opdateringshastigheden ændres. Den skal være minimum 75 Hertz for at skåne øjnene.

Avancerede skærmindstillinger

Som du kan se er der ikke fundet et en egnet driver fra producenten af skærmen. Derfor bruges Microsofts driver til Standardskærm. Med en rigtig driver kunne skærmens ydelse nok være forbedret.

Bemærk at der i fanen Generelt er mulighed for at ændre skriftstørrelsen.

Når opløsning, og opdateringshastighed ændres vil dit skærmbillede ændre sig. Du kan korrigere for det ved, at bruge indstillingerne der findes i knapperne på selve skærmen.

 

 

Tilbage     Til øverst på siden

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!