Windows XP - Værktøjer

Diskoprydning

Publiceret: 01-11-2002

Med Diskoprydning kan du slette en del overflødige filer, komprimerer sjældent brugte filer (hvis NTFS) og der er også adgang til at slette ubrugte programmer samt fjerne gamle gendannelsespunkter til systemgendannelse.

Det er en god idé at køre diskoprydning med jævne mellemrum.

Diskoprydning findes i Start - Programmer - Tilbehør - Systemværktøjer. Diskoprydning kan også startes fra Kør med kommandoen: cleanmgr

Vælg hvilket drev der sskal ryddes op på

Klik OK. Nu vil Diskoprydning søge efter filer der kan slettes eller komprimeres.

Når søgningen er færdig viser Diskoprydning hvilke filer det kan slettes. De er inddelt i forskellige typer/mapper. De kan vælges eller fravælges, ved at sætte flueben udfor eller fjerne det.

Visning af filer der kan slettes

Ved at markere en filgruppe bliver der vist en beskrivelse. Ved at klikke på "Vis filer"vises en oversigt over hvilke filer der vil blive slettet.

I fanen Flere indstillinger er der genveje til Tilføj/fjern programmer, hvor du kan afinstallerer sjældent brugte programmer.

Flere Indstillinger

Nederst i fanen Indstillinger kan du fjerne gamle gendannelsespunkter til Systemgendannelse.
Det kan frigøre en del plads.

 

Tilbage     Til øverst på siden

 

Wintip.dk

Valid XHTML 1.0! Valid CSS!